Cassoulet med svinekæber, røget bacon og edamamebønner

IMG_8098.jpg

En ægte franskmand vil nok rynke på næsen af en cassoulet med svinekæber, for traditionelt er cassoulet en stuvning på and. Men nu laver vi jo svinegodt svinekød i Danmark, så her er opskriften på en cassoulet med svinekæber, røget bacon og så med edamamebønner som har den kæmpe fordel, at de ikke særlig let koger ud. Det smager virkelig godt det her! Og så kræver det vitterligt under 20 minutters reelt arbejde - og så nogen timers ventetid.

Det skal du bruge (til 4): [checklist]

  • 8 svinekæber - hvis du beregner 2 pr. mand bliver I MEGET mætte
  • 100 gr røget bacon
  • 3-4 hakkede løg
  • 6 fed hakkede hvidløg
  • 4 spsk tomatkoncentrat
  • 2 poser (800 gr.) løse edamamebønner (altså dem uden bælg)
  • 1/2 flaske syrlig hvidvin, f.eks. en Riesling

[/checklist]

Sådan laver du cassoulet med svinekæber:

  1. Skær baconen i tern og svits den i bunden af en gryde i lidt olivenolie. Høj varme og tålmodighed er vigtigt her: De skal have stegeoverflade! Når baconen er brunet, fjerner du den, og bruner så svinekæberne i baconfedt. Stadig: Høj varme og tålmodighed. De skal også have stegeoverflade.
  2. Fjern kæberne når de er smukt brunet af, og smid de 2 slags hakkede løg og tomatkoncentrat ned i den brune og varme gryde. Lad løgene få lidt farve (husk: høj varme) og hæld så en halv flaske hvidvin på. Lad den koge op.
  3. Returner så kæber og bacon til gryden, giv det en bouillonterning af en nogenlunde kvalitet, smid låg på, og sæt det i ovnen ved 120 grader i 2-3-4 timer.

30 minutter inden servering, drøner du edamamebønnerne i gryden og rører det hurtigt rundt inden du smider gryden tilbage i ovnen.

Smag den til sidst til med salt og peber og server din cassoulet med svinekæber med groft hvedebrød og mørkt øl.

JATAK! Så kan efteråret bare komme an.