Hjemmelavet æblechutney
1169734_543160869105283_1877788673_n.jpg

Der er stadig masser af friske lækre æbler i sæson, og en af de gode, lette ting man kan gøre ved æbler, er æblechutney! Det er det lækreste tilbehør til fed mad, som der jo er rigeligt af i december. Det skal du bruge: [checklist]

  • 2 kilo syrlige, faste æbler
  • 500 gr rødløg
  • 5 dl æblecidereddike
  • 500 gr sukker
  • 50 gr ingefær i tern
  • 5 tsk salt
  • 250 gr rosiner
  • 5 kardemommekapsler
  • 5 tsk korianderfrø
  • 5 tsk fennikelfrø
  • 5 stjerneanis
  • Et par stærke, hakkede røde chilier

[/checklist]

Sådan laver du æblechutney:

  1. Skær æblerne i kvarte og fjern kærnehuset. Skræl og skær løgene i kvarte.
  2. Bland alle ingredienserne sammen på en bradepande, og sæt dem i ovnen ved 150 gr i minimum 1 time. Nok lidt længere. Æblerne skal være kolapset, men ikke blevet totalt til mos.
  3. Når din æblechutney har den rigtige konsistens, tager du den ud af ovnen og hælder den på patentglas. Dem lukker du med gummiring, og returnerer til den varme ovn. Når det bobler inde i glassene, er chutneyen henkogt, og kan nu holde sig i flere måneder! Men du har nok spist det inden da.

Sådan! Hjemmelavet æblechutney! Det er sgudda let.

Se flere opskrifter på julemad og julebag i menupunktet JUL eller lige her.