Gnocchi med svampe, chili og kapers
IMG_7029.jpg

Gnocchi med svampe, chili og kapers er sådan en dum, simpel ret, der bare smager fantastisk!

Den tager 20 minutter at lave og koster tæt på ingenting pr kuvert. Gnocchi med svampe, chili og kapers er hverdagsmad på den helt rigtige måde!

Det skal du bruge (til 2)
[checklist]


  • 250 gr. gnocchi (pasta på kartoffel. De har dem i alm. gode supermarkeder)

  • 500 gr. svampe

  • 1 lille glas kapers

  • 4-5 fed hvidløg

  • 1 stærk chili

  • Parmesan

  • Et lille bløp piskefløde


[/checklist]

Sådan laver du gnocchi med svampe, chili og kapers:



  1. Hæld vand og en håndfuld salt i en gryde og tænd under gryden.
  2. Rens svampene (jeg brugte bare alm. hvid champignon) og skær dem groft. Skær hvidløgen groft og chilien fint. Smid alle 3 dele og 1 lille glas kapers (ca 1 dl) på en pande med olivenolie og mediumvarme og lad dem simre ind. Svampene skal smide saften, og hvidløgen skal begynde at blive sprød og gullig.
  3. Nu koger vandet! Hæld dine gnocchi i vandet. De skal kun have 2 minutters tid. Hæld vandet fra gnocchierne (gem 1-2 dl), og hæld din svampesauce over i en skål.
  4. Rist lynhurtigt de kogte gnocchier af på panden så de lige får lidt stegeoverflade, og hæld så svampesaucen tilbage på panden og bland gnocchi og sauce. Hvis den virker lidt tør, så spæd op med lidt af det pastavand du tog fra. Det jævner den også lidt.
  5. Giv det et lille bløp piskefløde så det lige samler sig, og kværn frisk sort peber ud over retten.


Anret din gnocchi med svampe, chili og kapers på tallerkner og server masser af revet parmesan til.