Ovnstegte hot wings med hjemmelavet BBQ-sauce

IMG_0389.jpg

Ovnstegte hot wings minder om de klassiske amerikanske buffalo hot wings: Kyllingevinger med en eddikebaseret, stærkt krydret BBQ sauce. De serveres traditionelt med selleristænger og blue cheese dressing. Den eneste forskel er, at amerikanerne smider vingerne i friture, men ovnstegte hot wings er også super lækkert (og MEGET lettere!), så det laver vi her. Så slipper man også for at vaske fedtemadder af køkkenet efterfølgende.

Det skal du bruge (til 4): [checklist]

  • 16 hele, store kyllingevinger. Køb dem hos en slagter, så er de gode og kødfyldte.

  • 100 gr smør

  • Hot sauce efter eget valg - feks. Tabasco

  • En spsk tomatkoncentrat

  • Et bundt bladselleri

  • 200 gr gorgonzola

  • 200 gr creme fraiche eller A38

[/checklist]

Sådan laver du ovnstegte hot wings med hjemmelavet BBQ-sauce:

  1. Smelt smørret i en lille gryde ved medium varme og tilsæt RIGELIGT med hot sauce. Du skal bruge noget der minder om en halv flaske tabasco f.eks. Smagens dæmpes når den bages efterfølgende. Tilsæt tomatkoncentrat og pisk den sammen. Saucen vil skille - det må den gerne, men hvis du kan, så pisk den sammen igen. Smag den til: Den skal være STÆRK.

  2. Imens saucen småbobler, klipper/skærer du dine hele kyllingevinger: Skil dem ad i 3 dele: Spidsen, midterdelen og den inderste del. Spidserne drøner du ud eller gemmer til en fond.

  3. Hæld 2/3 af saucen over vingerne og vend dem grundigt. Disse trin i opskriften kan du lave aftenen før, og så lade vingerne marinere til dagen efter (så skal saucen bare være kølet ned inden du hælder det ud over vingerne).

  4. Smid vingerne på en rist med en bradepande under (put folie på bradepanden, så er den lettere at gøre rent bagefter), og bag dem midt i ovnen i 25 minutters tid ved 220 grader. Du kan tjekke om de er færdige ved at snitte med en kniv i en vinge: Saften der løber ud skal være klar.

  5. I mens dine ovnstegte hot wings bager, rører du gorgonzola og cremefraiche/A38 sammen. Smag den til med salt/peber og lidt citronsaft hvis du har. Skær bladselleri i stænger.

  6. Server dine ovnstegte hot wings på et fad, med blue cheese, et par gode flasker hot sauce og selleristængerne on the side. Du kan også lave en lille frisk grøn salat, hvis du vil bløde det lidt op.

Sådan! Vildt let, vildt lækkert. Hvis du marinerer dem aftenen før, kræver det jo vitterligt kun 5 minutters arbejde at lave mad dagen efter.