Vanilleis med swirl af salt karamel

IMG_4010.jpg

Det er så fedt når det her sker; Når en lille simpel ting man laver i sit køkken, bliver meget meget bedre, end man havde regnet med, at den ville blive. Sådan en oplevelse havde jeg igår med denne her is. Uhlala, hvor var det godt. Super fed og lækker vanilleis, og så med en swirl af blød karamel med saltflager i. Shiiiit. Den er sygt usund. Jeg har forsøgt adskillige gange at lave en sundere is: mere mælk, mindre sukker, ingen fløde, mere frugtsaft osv osv... and guess what? Det bli'r noget tynd, pjasket, skidt. Så jeg vil helt ærligt MEGET hellere gå all in på fløde, og så spise det lidt sjældnere. Det er alligevel lidt omstændigt at lave is, så det er jo ikke noget, man skovler i sig på daglig basis.

Du skal bruge: [checklist]

  • 8 danske økoæg
  • 1/2 liter piskefløde
  • 1/2 liter sødmælk
  • 1 god, fed vanillestang.
  • 250 gr sukker
  • 1 dåse kondenseret mælk
  • Salt i flager. Feks.fra Maldon (#NoSpons)

[/checklist]

Start aftenen før:

  1. Smid dåsen med kondenseret mælk i en gryde med vand der dækker (pil lige etiketten af først), og lad den simre i 4 timer. Forklaring følger.
  2. Pisk 8 danske øko æggeblommer med 250 gr sukker. Det skal være dansk og øko! De er salmonellafri. Pisk det på fuld drøn i LANG tid. Jo mere fluffy jo bedre.
  3. Kog fløde og mælk med de udskrabede vanillekorn og hele vanillestangen. Et godt tip: Rør/Mas vanillekornene ud i en skefuld sukker. Så klumper de sig ikke sammen senere hen. Se billedet.
  4. Hæld forsigtigt den kogende flødemasse over i æggesnapsen under konstant omrøring. Hæld bagefter den samlede masse tilbage i gryden og varm det forsigtigt op. Det skal være 80-82 grader, men du behøver ikke stå med termometer osv. Den begynder at tykne når den er der. Den må IKKE koge. Så får du en mega træls og sød æggekage.
  5. Smid massen med vanillestang og det hele i køleren til dagen efter. Når den er kølet helt ned, fjerner du vanillestangen, og kører den på din ismaskine. "ISMASKINE?". Ja. Ismaskine. Du skal købe en hvis ikke du har en. De fås efterhånden til en 500 kr.
  6. Lad isen fryse i et par timer. Når den er blevet halvhård, åbner du dåsen med kondenseret mælk, som efter kogningen er blevet til karamel af den type der hedder dulce de leche. Rør karamellen jævn i en skål, og drys derefter 1 spiseskefuld flagesalt ud over den. Flagesalten skal ødelægges så lidt som muligt, så vend den meget forsigtigt ind i karamellen.
  7. Hæld karamellen ud over den halvfrosne is, og rør den ud i isen. Men husk: Vi vil ha' store, tykke tråde af karamel, så du skal kun røre ganske lidt. Frys derefter isen helt ind imens du glæder dig som et barn. Den smager PSYCHO godt!