Pizza med sprød bund

I Italien har de en lov om hvordan en pizza skal være. Eller dvs. de har en lov om hvordan den skal være, hvis du vil kalde din restaurant for et pizzeria. Der er krav til melet, til gæret, til olien, til diameteren, tykkelsen (på midten og ved kanten), fyldet, varmen den bages ved, hvor længe den skal bages osv osv. Og det kan man jo godt grine lidt af, men det er jo præcis det der gør at en pizza i italien altid er en fantastisk oplevelse. Og når man rundt omkring i Danmark oplever, hvor sindssygt sløje udgaver man kan få af ellers lækre serveringer som stegt flæsk, frikadeller eller en paneret rødspætte, så kunne man måske godt tænke sig at VI havde sådan en lov. Tænk hvis man bare *vidste*, at "Stegt flæsk" betød pandestegte, møre, saftige skiver af svinekam, serveret med nye kartofler og en bagt sauce med friskhakket persille. Og ikke kremeret dødsgris med smagsløs melklister og udkogte kartofler. Ad. Mine pizzaer ville helt sikkert ikke bestå den italienske-pizzalovgivnings-test, for jeg har jo f.eks. ikke en trækulsfyret stenovn der går til 350 grader, og jeg er også elendig til at få dem helt runde. Men jeg HAR knækket koden til at gøre bunden sprød og boblet op, og jeg HAR lært at en pizza ikke er en kærkommen lejlighed til at rydde op i køleskabet.

Her er først opskriften på dejen, og dernæst et par opskrifter.

Det skal du bruge (til 1 pizza): [checklist]

• 250 gr hvedemel med god hæveevne - det vil typisk sige ny-indkøbt, økologisk hvedemel
• 15 gr gær
• 10 gr salt
• 1.25 dl lunken vand

[/checklist]

Bemærk: En pakke gær er 50 gr. Så en pakke gær passer ret præcist på 3 pizzaer, som er en ret fin mængde hvis man er 4 personer.

Sådan gør du:

1. Opløs gæren helt i det lunkne vand. Hæld gærvand, salt, og mel op i en skål eller en røremaskine og rør det sammen. Ælt det godt sammen på et rent bord eller i maskinen og juster evt med lidt (meget lidt!) mere vand. Den skal føles fugtig, og klæbe en lille smule til en finger - men være tør nok til at du kan ælte den og forme en kugle af den, uden problemer med at den klistrer fast til dig/skålen/bordet.
2. Nu skal den langtidshæve; 8 timer i køleren er det optimale. Det kan også foregå på 2-3 timer på køkkenbordet. Jeg synes det letteste er at slå dejen sammen om morgenen inden jeg går på arbejde, sætte den i køleren, og så er den perfekt om aftenen når der skal laves mad.
3. Sæt en bageplade nederst i ovnen, og tænd ovnen på fuld knald. Tag din dej, og slå den ned. Del den hvis du har lavet mere end 1 portion, og rul den ud på et stykke bagepapir med mel på. Læg evt en fugtig klud under bagepapiret, så rykker det ikke rundt. Den skal være TYND. Ikke meget mere end et par mm på midten. Og den skal være RUND! Kom nu mand. Ikke noget med 2 cm tyk dej i en firkantet bradepande. Det er jo ikke et fucking franskbrød du bager.
4. Fordel dit fyld i et enkelt lag. En pizza skal kunne bage på 7-8 minutter, og det kan den kun hvis fyldet ligger i et tyndt lag.
5. Tag bagepladen ud af den brandvarme ovn, træk papir og pizza over på bradepanden, og sæt den hurtigt tilbage nederst i ovnen og luk ovndøren. Du vil miste så lidt varme som muligt, så du skal være rimelig hurtig her. 7-8 minutter efter er der pizza.

Her er 3 opskrifter:

Pizza Patate: Hvid pizza med kartoffel, mozzarella og rosmarin Pizza Diavola: Pizza med tomatsauce, stærk salami, gorgonzola og basilikum Pissaladière: En pizzatype med bløde løg, ansjoser, oliven og timian

Og her er svar på et par spørgsmål som jeg gætter på vil melde sig:

Meltype: Man kan købe mel der kalder sig "pizzamel" og italienerne bruger den type mel der hedder typo00 som man også ser ret ofte i danske supermarkeder. Jeg bruger helt almindelig god dansk hvedemel. Vi er gode til mel herhjemme. Bedre end italienerne, med min mening.

Bagesten/pizzasten: I mange år brugte jeg ikke en. Bagepladen var ligesom rigeligt varm synes jeg. Men jeg har skiftet mening! De bliver sgu lige lidt mere sprøde på en sten. Du skal bare købe en god kraftig en. Jeg hører godt om dem af stål!

Fyld: Det er din pizza, og du må putte det på den som du vil. Men der ER altså en grund til at der findes opskrifter på pizzaer og at de har navne osv. Gør dig selv den tjeneste og følg nogen opskrifter istedet for at pladre kødsovs, skæreost, peberfrugt, bacon og cocktailpølser på.