De uundværlige opskrifter på julemad

christmaspudding.jpeg

GLÆDELIG JULEMAD!

Jeg elsker jul og julemad og julebag og julesprut! De sidste mange år har min kæreste hustru og jeg holdt en julestue for alle vores venner og vores familie, hvor vi har gjort alt vi kan for at fylde dem med gode sager.

Nu har jeg skrevet opskrifterne ned, så du også kan få glæde af dem!

Der er opskrifter på både søde ting og salte ting og våde ting, og du vil naturligvis også få alle de vigtigste opskrifter, til brug for hvis du selv skal holde festen juleaften.

Tryk på menupunktet Jul for at finde alle opskrifter på julemad, efterhånden som de offentliggøres.

Lige en enkelt ting før vi går igang: En af de vigtigste ting ved julemad og julebaget er krydderier! Så du skal virkelig have brushet op på din krydderihylde inden vi går i gang. Det vil sige: UD med alle gamle krydderier, med mindre de har været opbevaret mørkt og tæt forseglet. Især dem der er stødt! Og så ned hos den bedste grønthandler du har i din nærhed og køb nye krydderier. Lad for Guds skyld være med at købe dem hos Brugsen eller lign. Det er alt for dyrt!

Her er en liste over de krydderier du får brug for. Der er for et par hundrede kroner, men så har du også ALT der skal til for at klare den igennem julen! Sørg for at købe stødt hvor der står stødt, og hele hvor der står hele. Der er mening med galskaben.

Disse krydderier skal du bruge hvis du vil være en ægte julehelt:

  • Hel kanel

  • Hel grøn kardemomme

  • Hel lakridsrod

  • Hel stjerneanis

  • Hel nellike

  • Hel allehånde

  • Hel muskatblomme

  • Stødt pomerans

  • Stødt ingefær

  • Stødt hvid peber

  • Stødt sort peber

  • Kakao

  • Orangeblomstvand

Og nu du er igang, så køb også et par bægre honning, et par bægre sirup, et kilo rosiner, 2 pakker smør, 2 kilo hvedemel, natron, potaske og bagepulver.

Sådan! Så kan vi komme i gang!

G-G-G-G-GLÆDELIG JUL!!

#JULEBRAS