Menu

Varm æbletoddy – Et godt alternativ til gløgg

  • hjemmelavet gløgg
  • Details
  • 2 Comments

Hvis man ikke er glad for gløgg, så er varm æbletoddy et virkelig godt alternativ. Også fordi den som sådan laves alkoholfri, og så tilsætter man alkoholen bagefter – og det kan man jo så bare lade være med, hvis man helst er fri. Og hvis man er glad for gløgg, men bare gerne vil have en ekstra måde at indtage varm sprut på, så er varm æbletoddy også din ven.

Krydderierne her kan vitterligt varieres i det uendelige. Totalt som du ønsker, og ud fra hvad du har i skabet. Så bare tag ingredienslisten her som et forslag.

Det skal du bruge:

  • 1 liter æblejuice
  • 4-5 stjerneanis
  • 1 kanelstang
  • 1 lakridsrod
  • 3-4 muskatblomme
  • Skiver af appelsin med skal og det hele
  • 7-10 nelliker
  • En 4-5 cm ingefær skåret i tern
  • 4-5 groft knust kardemommekapsler
  • 7-8 enebær
  • Hvid rom eller vodka

Sådan laver du varm æbletoddy:

  1. Put alle ingredienserne pånær alkoholen i en gryde og bring det i kog. Lad det simre under låg i en halv times tid, så smagen rigtig trækker ud af krydderierne. Er du rigtig fræk, laver du den dagen før, og opbevarer den på køl i et døgns tid, inden du varmer den op igen.
  2. Server den, og lad folk selv tilføje alkohol efter egen preference.

Sådan! Varm æbletoddy redder dagen, når du kommer hjem fra julegaveindkøb.

Se flere opskrifter på julemad og julebag i menupunktet JUL eller lige her.

  1. […] Sådan! Spis dem når I kommer hjem fra tøndeslagning. Server æbletoddy til. […]

  2. […] Lad din sticky cranberry gingerbread køle helt inden du fjerner den fra formen og nyd den med en kop varm æbletoddy. […]

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *