Menu

Den akademigodkendte Tagliatelle Alla Reggina – Pasta med squash, peberfrugt og tomat

  • tagliatelle alla reggina
  • tagliatelle alla reggina
  • tagliatelle alla reggina
  • tagliatelle alla reggina
  • tagliatelle alla reggina
  • tagliatelle alla reggina
  • tagliatelle alla reggina
  • tagliatelle alla reggina
  • tagliatelle alla reggina
  • Details
  • 1 Comment

Kan I huske, at jeg engang har nævnt, at Italienerne har en lov om hvordan pizzaer skal være? De nøjes ikke med det. De har også et helt akademi som er dedikeret til at indsamle regionale opskrifter, så man på den måde kan sikre sig at f.eks. en bolognese stadig vil være en bolognese om 5.000 år. Er det ikke FEDT??! De værner så HÅRDT om deres kulinariske kulturhistorie. Jeg elsker det.

Her er en opskrift på en fantastisk og mild vegetarisk pasta der hedder Tagliatelle Alla Reggina. Den er officielt certificeret af Accademia della Cucina, så denne kan jeg på ingen måde tage credit for. Tilgengæld skal du lave den *præcis* sådan her. Ellers er det jo ikke sjovt.

Og ja!! Selvfølgelig tager den 25 minutter at lave, og nej den er ikke spor svær. Du skal dog sørge for at få nogen rigtig gode grøntsager og en rigtig god pasta. Så simpel en ret er 100% båret af smagen fra de få råvarer.

Det skal du bruge (til 4):

  • 500 gr. tørret pasta af tagliatelle typen
  • 200 gr. gode solmodne tomater
  • 200 gr. squash
  • 200 gr. flåede, fileterede peberfrugter (fås på glas hos grønthandleren og i gode supermarkeder)
  • 1/2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • Frisk oregano
  • Pecorino ost (fås i næsten alle supermarkeder – Netto har det)
  • Olivenolie
  • Salt/Peber


Sådan laver du den 100% korrekte Tagliatelle Alla Reggina:

  1. Sæt en stor gryde vand med en håndfuld salt over. Hæld et glas hvidvin op til dig selv.
  2. Skræl løget og skær i fine tern, og rist det af i rigeligt olivenolie ved middel varme. Tilsæt hvidløg i fine tern.
  3. Skær squash i tern. Fjern kernerne fra tomaterne og skær dem i tern. Skær peberfrugterne i fine filet’er.
  4. Nu koger vandet! Smid den tørrede pasta i vandet, og smid de hakkede grøntsager ned til løgene. Rør det forsigtigt rundt, og skru op for varmen så det snurrer.
  5. Når pastaen er kogt færdig (Husk; Den korteste foreslåede kogetid på pakken, er helt sikkert den rigtige), smager du saucen til med salt/peber, hælder vandet fra pastaen, og rører pasten med lidt olivenolie så den ikke klistrer sammen.
  6. Anret i dybe tallerkner, og drys med revet pecorino-ost og frisk, hakket oregano.

Sådan – og kun sådan – laver man Tagliatelle Alla Reggina.

Er det ikke bare fedt!!? Og bemærk at der jo er en grund til at det er så specificeret: Du kan smage alt i saucen. Løg, hvidløg, tomat, peberfrugt, squash.

Sådan!

  1. […] Vil du have mere, simpel pasta? Så tjek opskriften på denne friske tagliatelle! […]

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *