Menu

Salat med spelt, blomme, feta og kyllingelever

  • Salat med spelt
  • Details
  • 3 Comments

Salat med spelt, blommer, feta og kyllingelever er endnu en af de retter, som er så simpel, at jeg lidt føler, at jeg snyder jer ved at lægge opskriften op. Men selvfølgelig! God mad opstår jo ikke fordi det er svært. God mad opstår når man kombinerer nogen gode smage, som f.eks. her med syren fra blommerne, det salte fra fetaen, det parfumerede fra basilikummen og umamien fra leveren. Og så er den edderbrandbrølemig sund!

Det skal du bruge (til 2):

  • 2 dl Perlespelt
  • 4 friske blommer
  • Et bundt basilikum
  • Spinatblade
  • 3-400 gr. kyllingelever
  • 100-150 gr. feta
  • Olivenolie
  • Citronsaft

Sådan laver du salat med spelt, blomme, feta og kyllingelever

  1. Start med at koge spelten: Kernerne op i en gryde, tilsæt masser af vand og salt, og bring i kog. Når de koger skal de have 10 minutter, og når de er færdige hælder du det overskydene vand fra og køler kernene ned. Hvis du hælder koldt vand på er de kolde på 2 minutter.
  2. Imens renser du spinat og basilikum, skærer blommerne i tynde både og soignerer leveren: Skær det værste slim/snask fra, så du har nogen gode ensartede stykker kød.
  3. Steg leveren på en brandvarm pande med lidt olie. Fuld knald i 2 minutter på hver side. Giv dem salt og peber undervejs og evt et drizzle eddike. Tag dem af panden når de er færdige, og lade dem køle et par minutter.
  4. Anret salaten: Vend de nedkølede speltkerner med spinat, blommer og basilikum. Riv og drys fetaen (store stykker… vi gider ikke fetasmulder) ud over, og drizzle med god olivenolie og citronsaft.

Server leveren på et fad ved siden af din salat med spelt, så folk selv kan bestemme om de vil have den vendt ind i salat, oven på salaten, eller ved siden af salaten.

 

  1. Jakob says:

    Hvor finder man kyllingeleveren fra en kylling, der har haft et godt liv?

    • Hej Jakob,

      Det er desværre ikke så let. Men slagtere der er økologiske – f.eks. Slagteren på Kultorvet (jeg ved ikke om du bor i KBH?) er økologisk. Jeg har købt mit hos Mineslund – de bringer ud! For tiden forsøger jeg mig med kød fra Allégården. De har vist også kyllingelever.

  2. […] Har du lyst til mere salat med lever? Så se denne her opskrift med blommer! […]

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *