Menu

Let, luftig og lækker risalamande

  • risalamande
  • risalamande
  • Details
  • 2 Comments

Hvis du spørger mig – og det gør du jo tydeligvis – så skal risalamande være let og luftig, og smage ligeså meget af mandel, som af vanille. Bliver den for tyk eller for sødlig og vanille-agtig i smagen, så er det ikke rart.

Den nød knækkede min mor for mange år siden, så jeg er madmæssigt godt nok opdraget til at give jer: Den Bedste Opskrift På Risalamande.

Det skal du bruge (til 6)

  • En portion risengrød (se opskriften her)
  • 3/4 liter piskefløde
  • 200 gr mandler
  • 2 vanillestænger
  • 50 gr sukker

Og hermed – Den Bedste Opskrift På Risalamande:

Start med at lave en portion risengrød som beskrevet her. Så snart risengrøden er færdig, rører du korn af vanillestænger og sukker ud i den, hælder den på en bøtte og sætter på køl. Den skal være 100% kold før du fortsætter.

Smut mandler – hak dem meget groft, og gem naturligvis 1 enkelt hel mandel.

Tag den kolde (og meget stive) risengrød og hæld op i en skål. Få den rørt fra hinanden, og rør de hakkede mandler ud i den.

Pisk piskefløden til en meget let og halvflydende flødeskum. Den må endelig ikke blive for tyk! Den skal mere have konsistens som en creme. Vend flødeskummen forsigtigt ud i risengrøden. I starten kan du godt røre rimelig kraftigt for at få risene løsnet, men til sidst skal du mere “folde” flødeskummen ind i din risalamande så den bliver let og luftig.

Du kan enten servere straks, eller have den på køl i et døgn. Husk at købe kirsebærsovs, hvis du er til den slags, og så kan jeg KUN anbefale dig at servere en limoncello til.

Sådan laver du en let og luftig risalamande! Så er det fandme jul.

Se flere opskrifter på julemad og julebag i menupunktet JUL eller lige her.

  1. Christian Achton Friis says:

    Hey TBS

    Skide godt opskrift her, tak for den.

    Hvis man smider en lille smule revet cotronskal i også, bliver den endnu vildere. Og så rækker den igen ud mod Limoncelloen.

    kh c

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *