Menu

Revuelto med asparges, chorizo og rugbrødscrutoner

  • Revuelto
  • Details
  • Leave a Comment

En revuelto er en spansk æggeret som i det danske køkken nok giver mest mening søndag morgen. Den befinder sig et sted midt i mellem røræg og omelet. Ikke helt flået fra hinanden som røræg, men heller ikke helt samlet som en omelet. Og så serveres en revuelto som regel med ret meget fyld. Her får du en opskrift på revuelto med asparges, chorizo og rugbrødscrutoner. Det er vildt lækkert!

Det skal du bruge til 2 personer:

  • 3 skiver rugbrød
  • 3 fed hvidløg
  • 5 æg
  • Et bundt asparges
  • Et bundt forårsløg
  • 150 gr chorizo
  • 1/2 tsk røget paprika
  • Lidt hakket persille

Sådan laver du revuelto med asprages, chorizo og rugbrødscrutoner:

Skær rugbrødet i store tern. Pil 2 fed hvidløg, og mas dem let under håndroden så de flækker. Varm olivenolie på en pande, og tilsæt rugbrød og hvidløg. Rør i det jævnligt og giv det en 4-5 minutter i alt.

Tag rugbrød og hvidløg af panden. Steg chorizo i et par minutter i den tiloversblevne olivenolie. Tilsæt groft skåret asparges og giv dem et par minutter. Tilsæt forårsløg og 1 hakket fed hvidløg, og giv det et par minutter.

Rør æg med røget paprika og salt og peber. Hæld æggemassen på panden, og rør forsigtigt i det så æggene sætter sig lidt i klumper, men stadig har samling på det hele. Når bunden af æggene er ved at have sat sig, smider du lige låg på i 2 minutter så “toppen” af revuelto’en også stivner.

Drys din revuelto med rugbrødscrutoner og persille og server straks.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *