Menu

Pebernødder der rent faktisk smager af peber

  • pebernødder
  • Details
  • 1 Comment

Pebernødder, hvis de er lavet ordentligt, er min yndlings julesmåkage! Og jeg elsker dem især når de rent faktisk smager af peber. Her er en opskrift på lækre, sprøde og godt krydret pebernødder. Det her er en stor portion, men de er sgu så gode at have med på arbejdet osv.

Det skal du bruge:

  • 500 gr sukker
  • 250 gr smør
  • 2 dl piskefløde
  • 2 dl sirup
  • 3 spsk bagepulver
  • 5 tsk stødt ingefær
  • 5 tsk stødt kanel
  • 3 tsk stødt sort peber
  • 5 tsk stødt kardemomme
  • 2 spsk kakao
  • 1 kilo hvedemel

Opskrift på pebernødder:

  1. Rør sukker og smør sammen til en kæmpe æggesnaps. Her er en røremaskine virkelig handy! Tilsæt alle de øvrige ingredienser pånær melet, og rør det godt sammen.
  2. Tilsæt melet lidt ad gangen. Du skal sikkert ikke bruge alle 1000 gr. Jeg plejer at lande på omkring 800 gr., men det afhænger meget af meltypen. Dejen skal være ret fast, men ikke hård. Stadig fedtet, men den må ikke hænge fast på en finger f.eks.
  3. Smid dejen i køleskabet og lad den hvile i minimum 24 timer. Den kan sagtens holde sig længere!
  4. Tril dejen til lange pølser, og skær derefter pebernødderne ud. Du kan også trille dem. Det er vigtigt at de har samme størrelse, så de bages ensartet. Bemærk at de næsten fordobler deres størrelse når de bages!
  5. Bag dem ved 180 gr. i ca. 15 minutter. De må ikke blive for mørke! Du kan opleve at du skal justere bagetiden efter den første plade, når du lige finder ud af hvad den perfekte bagetid i din egen ovn er.

Sådan laver man pebernødder der rent faktisk smager af peber! Og gæt hva’? Det er samme opskrift til peberkager! De skal så bare rulles flat ud, og stikkes ud med småkageforme.

Se flere juleopskrifter under menupunktet Jul, eller klik her!

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *