Menu

En tæt på traditionel opskrift på gumbo

  • opskrift på gumbo
  • opskrift på gumbo
  • opskrift på gumbo
  • opskrift på gumbo
  • opskrift på gumbo
  • Details
  • 3 Comments

Den originale opskrift på gumbo findes ikke. Retten er opstået blandt kreolerne i Louisiana og har siden da udviklet sig til et hav af variationer. Dog er der et par ting der går igen: Den er jævnet med det man kalder “roux”, den er smagt til med creole spice (også kendt som magic. Den opskrift får du her!) og laurbær, den indholder gerne både kylling, skaldyr og pølse, og så er der okra i.

Gumbo er både en halvdyr ret og en ret besværlig ret. Men de smager ikke som noget andet! Det er helt specielt og fantastisk, og jeg lover dig du vender tilbage til den igen og igen resten af livet.

Jeg tillader mig lige at lange lidt ud her. Brdr. Price lavede en opskrift på gumbo i et af deres tv-programmer, og de lavede den uden okra. Det har sidenhen copy/pastet sig ud på diverse madblogs, så nu kan man primært finde danske opskrifter på gumbo uden okra. Og selvom man selv bestemmer over sin mad, så er det altså halvabsurd, hvis du spørger mig, da retten er opkaldt efter det nordafrikanske ord for okra. Retten har altså sit navn efter den grøntsag som de vestafrikanske slaver indførte til Amerika, og okra er en væsentlig smagsgiver til retten og er med til at jævne retten. Det svarer til at lave Sol over Gudhjem uden æg. So sorry guys: Kan man ikke lide okra, kan man ikke lide gumbo, og så må man sgu finde på noget andet at lave.

Her får du en opskrift på gumbo som jeg har selv har fået fra en køkkenchef i New Orleans. Gumbo kan som nævnt laves på mange måder, men det her er en rimelig traditionel version med både kylling, pølse og rejer. Og naturligvis okra!

  • 1.5 dl olie
  • 2 dl mel
  • 2 store løg
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 peberfrugter
  • 5 stængler blegselleri
  • 7 fed hvidløg
  • 3-4 laurbærblade
  • 400 gr stærk, tørret pølse
  • 400 gr kylling
  • 400 gr orka
  • 3-400 gr. kæmperejer
  • 1.5 liter kyllingefond
  • Et dash tabasco
  • 3-4 spsk MAGIC

  1. Skær pølsen i skiver og rist den af på panden. Skær kyllingen i mundrette bidder, drys den med 1 spsk magic, og rist også denne af på panden. Sæt begge dele til side.
  2. Skær alle grøntsagerne pånær okra ud. Det behøves ikke skæres særlig fint.
  3. Nu skal du finde din store lækre jerngryde frem! Sæt den på blusset og hæld olie og mel i gryden. Der skal høj varme under, og du skal røre i den konstant. Det vil begynde at koge, men du skal bare røre videre. Langsom vil massen begynde at tykne og blive mørkere og mørkere i farven. Det er det man kalder en roux! Hvor mørkebrun den skal være er en smags sag, men jeg kan godt lide den ca. som mælkechokolade. PAS PÅ den ikke brænder på og får sorte prikker i sig. Gør den det, er det forfra.
  4. Når din roux har den der dybe lækre brune farve og dufter ristet og nærmest af brændt kaffe, tilsætter du lynhurtigt alle de hakkede grøntsager, det ristede kød og 2-3 spsk magic og rører det sammen. Så stopper bruningen af roux’en, og du har den under kontral. Hæld fond på så det lige præcis dækker, og lad den simre i en times tid. Smag den til med mere magic og tilsæt laurbærbladene
  5. Efter en time tilsætter du okra, og lader den simre i en time mere. Smag til igen. Nu skulle den gerne være en cremet, lækker sag med dybe noter af noget brændthed fra roux’en. 10 minutter før du skal servere den tilsætter du rejerne. Du kan sagtens lave den flere dage i forvejen og endda fryse ned, men vent med at tilsætte rejerne til den dag du skal servere.

Serveres over ris, med en god Dr. John plade på pladespilleren til. Det her er en rigtig god opskrift på gumbo. Det lover jeg.

  1. […] med kylling, pølse og rejer er sammen med Gumbo og Redbeans & Rice en af de mest traditionelle retter man kan smide på middagsbordet i New […]

  2. Nicholas Nielsen says:

    Jeg har lige et spørgsmål ang orka’en, skal den bare helt i, eller skal den skæres ud ?

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *