Menu

Hjemmelavet calamari med tartarsauce

  • hjemmelavet calamari
  • hjemmelavet calamari
  • hjemmelavet calamari
  • hjemmelavet calamari
  • hjemmelavet calamari
  • hjemmelavet calamari
  • hjemmelavet calamari
  • hjemmelavet calamari
  • Details
  • Leave a Comment

Hjemmelavet calamari er SÅ lækkert, og minder ikke på nogen måde om de seje elastikker man typisk finder i en daggammel tag-selv-buffet. Sprøde udenpå, møre og med frisk og mild skaldyrssmag indeni, og for det ikke skal være løgn, og er det også ret sjovt at rense blæksprutter! Så du skal lave hjemmelavet calamari med tartarsauce.

Det skal du bruge (til 2):

  • 2-3 hele blæksprutter, eller alternativt 2-3 blæksprutte “tuber”. Alle fiskehandlere har dem.
  • 1/2 liter mælk
  • 2 liter olie til friture
  • Hvedemel
  • 1 dl god mayonnaise, f.eks. Hellmanns
  • 1 dl creme fraiche
  • 2 spsk hakket kapers
  • 2 spsk hakket cornichoner
  • 2 spsk hakket løg
  • 2 spsk hakket persille
  • 1 tsk sennep

Sådan laver du hjemmelavet calamari med tartarsauce:

Start med at rense blæksprutterne (Hvis du har købt “tuber”, springer du dette over):

  1. Skær fangarmene af lige under øjet. Gem dem.
  2. Tag et godt tag i resten af hovedet, og træk forsigtigt. Nu følger hoved, mave, blæksæk osv. ud af “tuben” i 1 stykke! Det er ret fascinerende! Kassér det eller gi’ det til katten.
  3. Træk forsigtigt “vingerne” af tuben. De løsner sig helt af sig selv.
  4. Træk den gennemsigtige bruskplade ud af tuben.
  5. Skyl tuben under hanen, og nuldr den lidt mørke hinde der sidder på den af. Så er blæksprutten renset!

Vi fortsætter til selve tilberedningen:

  1. Skær tuberne i ringe der er max 1 cm brede. Skær “vingerne” i mundrette bidder. Del evt fangarmene i 2 hvis de er meget store. Hæld det hele i en skål med mælk, og lad det stå køligt imens du fortsætter. De kan også stå sådan natten over. Mælken er med til at gøre kødet dejlig mørt.
  2. Lav tartarsaucen af mayo, creme fraiche, kapers, cornichoner, sennep, løg og persille. Smag den til med salt og peber og evt lidt citronsaft.
  3. Varm olien op ved medium varme.
  4. Dryp sprutterne af og dub dem tørre med køkkenrulle. Hæld hvedemel med salt og peber i en skål.
  5. Når olien er varm, tager du en stor håndfuld blæksprutte og smider i skålen med mel. Få mel fordelt grundigt ud over alt kødet, og få dem så forsigtigt lagt i olien. Det skal syde godt omkring dem, og de skal bare have 2-3 minutter til de er lysebrune. Imens gør du det næste hold blæksprutter klar.
  6. Fortsæt til al blæksprutten har været i olien. Du kan evt holde de færdige calamari lune i en ovn der står på 75 grader.

Anret blæksprutterne, dryp med citronsaft og drys med groft salt. Server straks og dyp dine hjemmelavet calamari i tartarsaucen. Jeg servede en råmarineret fintsnittet spidskål med citronsaft/olivenolie/chili til.

Lyst til mere skaldyr? Så tjek denne opskrift på ærtesuppe med kammuslinger.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *